tirsdag den 18. juni 2013

Kærestetur til Madrid

Som forælder til 3 små skønne unger er der ikke meget plads til kærestetid i hverdagen. Det drukner ligesom i madlavning, børnehentning, vasketøj, arbejde, fritidssysler, fjernsynskiggeri, bloglæsning osv. Af en eller anden dum grund havner kærestetiden alt for langt nede på listen efter alt for mange knap så vigtige aktiviteter.

Børnefri tid på tomandshånd er derfor hårdt tiltrængt. Så i weekenden tog manden og jeg til Madrid, hvor vi i 3 dage har holdt hånd, mens vi slentrede rundt i byens små charmerende gader og spist oceaner af tapas med cava eller tinto de verano (en slags sangria) til. Og gået sent i seng og sovet lige til vi vågnede af os selv om morgenen. Luksus, siger jeg bare! Så det er mit nye sommerfortsæt - at prioritere kærestetid!

Det sagt, er det nu hellere ikke så dumt at sidde her med computeren mellem to varme unger, der forsøger at falde i søvn. Hver ting til sin tid :-)


#1: Madrid har de smukkeste gadeskilte.
#2: Og den bedste mad - jeg elsker tapas!
#3: Mercado de San Miguel - luksuriøs torvehal med lækker mad. Første glas Cava på turen - men ikke det sidste, host host... Og bedst af alt: manden i mit liv der ved disken <3
#4: En af mange fancy butikker - jeg faldt pladask for butiksdesignet.


#5: Madrid er mojitoens by - min favoritdrink fås overalt. Her nyder vi den på hyggelige Lolina Vintage Café.
#6: Et must på en søndag: El Rastro, Europas største loppemarked. Vi købte bl.a. mekanisk legetøj i retrostil.
#7: El Rastro - gigantisk og med en fantastisk blanding af nyt og gammelt. Havde jeg haft en bil (eller bare en stor kuffert) havde jeg fyldt den! Der ligger de fedeste antikvitetshandler og vintagebutikker lige op til.
#8: Toiletengel fra Isla del Tesoro - en vegetarisk restaurant med hyggelig atmosfære og rigtig god mad.


#9: Skinker, skinker, skinker...
#10: Cerveceria 100 Montaditos - 100 forskellige bocadillos (sandwich) og øl eller Tinto de Verano til 1-2 Euro per styk - tror sidstnævnte bliver sommerdrikken i vores lille hjem i år.
#11: "Vores" sted tæt på hostellet - Museo del Jamon - hvor man både kan købe pålæg og spise morgenmad/frokost/aftensmad stående ved disken. Deres friskpressede juice og bocadillos er mums!
#12: Sidste aften i Madrid tog vi ud til Casa Mingo, der er berømt for sin hjemmelavede cider og roasted chicken. Godt!

Hmmm, bliver både sulten og får 'udelængsel' af at skrive dette indlæg. Må vist tilbage snart :-)

tirsdag den 11. juni 2013

Vind en Furby!


Vi har fået nyt husdyr. En lille sød plysset kæledægge, der spinder, snakker, fiser, bøvser, danser, snorker og meget, meget mere. Og ungerne elsker den! Den er flyttet ind hos os i dag og sover nu efter mange klap, rysteture og madninger på hylden i børneværelset.

Den lille Furby er et interaktiv plysdyr med egen vilje og en voksende personlighed med LCD-øjne, som tydeligt viser hvad den kan og ikke kan lide. Ungerne er meget fascineret af den, fordi den er interaktiv på flere niveauer og kan leges med både direkte og via en app. Den griner, når de kilder den, bøvser og prutter, når de trækker den i halen (prut-humor er et stort hit i vores familie ;-)), spiser, når man mader den med fingeren eller appen og danser til musik.

Så nu skal det blive spændende at se, hvordan det lille 'væsen' udvikler sig i den kommende tid - om ungerne nu husker at passe den og behandle den ordentligt (det bliver jo lidt som et kæledyrstest inden et rigtigt dyr :-))



Vil du vinde en Furby, magen til vores?

Så læg en kommentar herunder og glem ikke at skrive din mailadresse, hvis du ikke har en tilgængelig blog. Det eneste krav er, at du er fast læser på bloggen.

Deler du konkurrencen med andre via din blog, facebook, twitter, instagram eller gennem at råbe ud af dit vindue, bliver jeg ekstra glad og lover at sende lidt god karma din vej :-)

Konkurrence lukker torsdag d. 20/6 kl. 16.00.

Indlægget er sponsoreret, Vi har modtaget det samme, som der udloves i konkurrencen, men billeder, oplevelser og meninger er mine egne. 

mandag den 10. juni 2013

En sød krokodille til en sød dreng

Vi er en flyvsk familie, der godt kan lide at rejse og tage på udflugter. Alene i dette år står der både charterrejse, byferie, biltur og vandretur i kalenderen. Og så er det jo praktisk med gode rygsække til både stor og lille.

Banditterne har længe haft Fjällräven Kånken Mini, som de elsker at fylde med dimsedutter, sten, bøger, bamser, farveblyanter, LEGO, Playmobil, grene og godter, men i den sidste uges tid har Otto fået en ny favoritrygsæk, som han på det nærmeste er flyttet ind i. Vi har nemlig fået mulighed for at teste en rygsæk fra Carriealong, der sælger rygsække online, og har valgt den frække krokodille fra Samsonite. Han ELSKER den og har både slæbt den med til festival, i byggemarked og i børnehave. Men den er også skøn, rummelig og virker robust. Og så gør det selvfølgelig heller ikke noget, at modellen der render rundt med rygsækken, er temmelig nuttet (nej, jeg er ikke spor farvet af at være hans mor, hehe).




søndag den 9. juni 2013

Nationaldag & byfest - og lidt om en stædig frøken

I torsdags fejrede vi både den svenske nationaldag og den årlige byfestival i vores lille bydel med karnevalsoptog fra torvet til parken og efterfølgende musik, sjov og ballade i strålende solskin. Det var en rigtig skøn dag, og det lykkedes mig endda at overtale Emma til at stille op til fotografering i nationaldragt.

At den så røg af 5 minutter senere er en helt anden sag - hun er nemlig i en fase (håber jeg!), hvor både kjoler og opsat hår er fy-ord. Lidt irriterende, når skabet er fyldt med fine kjoler af både den købte og hjemmelavede slags... Men den lille frøken er både stædig og har en stærk vilje, så kampen er tabt på forhånd - er jeg heldig, hopper hun i Madicken-kjolen til 30 kr. fra den lokale genbrugs :-) Mon det bare er min datter, der er så stædig? Og hvor har hun det mon fra, host host?








torsdag den 6. juni 2013

Ny vinder!

Da den første vinder af gavekortet til Illum ikke har meldt sig på banen endnu, har jeg sammen med min gode ven random.org trukket en ny vinder.


Den nye vinder er Christina med bloggen Stjernefrø. Tillykke Christina! Jeg har sendt dig en mail :-)


onsdag den 5. juni 2013

Hyggepuder og hvor er vinderen?

I weekenden var vi på besøg hos en skøn lille tøs og hendes forældre, der lige er flyttet i nyt (gammelt) hus. Og når man nu skal have sit eget værelse for første gang, er man jo nødt til at have nogle hyggepuder til at sidde på og kaste med. Så i sidste uge blev retrostofferne hevet ud af skabet, broderinålen trådet og symaskinen sparket i gang, hvilket blev til en patchwork- og en dråbepude.


Noget helt andet: Vinderen af gavekortet til ILLUM har desværre ikke meldt sig endnu. Derfor trækker jeg en ny vinder i morgen kl. 11, hvis han/hun ikke har sendt en mail med sin adresse inden da til bebe200procent ( snabel a) gmail.com.

God Grundlovsdag - her skinner solen og haven kalder!

mandag den 3. juni 2013

Patchworktæppe in the making...

Jeg går spændt og skuler til postkassen i disse dage, for der lander forhåbentlig snart en pakke med vintagestof til et tæppeprojekt. Tæppet skulle egentlig bare bestå af lapper, der er byttet i Bournonvilles blogleg, men jeg nåede aldrig at få nok byttemakkere til et stort tæppe og tillader mig nu at snyde lidt, så jeg kan sy et stort sengetæppe til Ottos kommende værelse (jep, det er stadig ikke færdigt og nej, vi er ikke for hurtige til det der renoveringshalløj… Men det skrider altså fremad – langsomt, men fremad…).

Stofpakken har jeg købt via dba’s app – mit seneste legetøj og lidt af en tidsrøver! Virkelig let at bruge og nøj, hvor kunne jeg godt finde mange skønne ting og sager at fylde hjemmet med der :-) Det næste på indkøbslisten er noget keramik, som jeg har fået et godt øje til... Og så måske et par øreringe. Og en taske. Og... og... og...